Student Assistant – Market Research
Leadtime søger en studentermedarbejder, med gåpåmod og en stor interesse for data, processer og analyse. Du kommer til at indgå i et team af specialister i en virksomhed med fokus på udvikling
Vi svarer normalt indenfor 3 dage
Brænder du for data og vil du gøre en forskel for vores kunder?
Leadtime søger en studentermedarbejder, med gåpåmod og en stor interesse for data og markedsanalyser. Du kommer til at indgå i et team af specialister i en virksomhed, hvor der både er fokus på det sociale og at tænke i nye baner i samarbejdet med vores kunder.
Jobbet indebærer løbende sparring og faglig udvikling, så det er ikke et krav, at du er ekspert inden for alle områder. Det er dog et must, at du er struktureret, og kan finde glæden i at arbejde med data og kan lide at fordybe dig i en opgave længere tid ad gangen. Det er forventet at du allerede er Excel superbruger, da en stor del af arbejdet foregår her.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores Research-afdeling

Om os
Hos Leadtime er vi eksperter i at hjælpe virksomheder med at få succes med deres salg.
Det gør vi ved at levere segmenterede og validerede leads samt markedsdata. Vi arbejder også med online markedsføring, hvor vi primært beskæftiger os med SEO, Paid Social Ads og Google Ads.
Vi har udviklet en database, der sikrer, at vi finder de bedst egnede leads til vores kunder, hvilket øger kundens salg og sænker de samlede lead-omkostninger.
Vores kundeportefølje spænder bredt og indbefatter både danske og internationale virksomheder. Vi samarbejder bl.a. med virksomheder som Visit Greenland, Board Company, Kipling Travel og en masse andre.
Jobbet
Du vil arbejde med at sikre leverancerne til vores eksisterende kunder. Med tiden vil du få mulighed for at være med i processen, hvor du skal analysere og finde løsninger til nye kunder, lave testleverancer og evt. deltage i kundedialogen hvis du finder denne del interessant.
Excel, kundens CRM-system og LinkedIn bliver dine primære redskaber til at sikre leverancerne til vores kunder.
Arbejdsopgaverne vil typisk være:
- Arbejde med større datamængder i Excel og CRM-systemer
- Være med til at effektivisere og forbedre flows
- Kvalificere og indsamle informationer om leads
- Arbejde i kundernes CRM-system f.eks. Salesforce, Hubspot eller Microsoft Dynamics 365
- Kvalitetssikre og uploade leverancer til vores kunders CRM-system
- Analysere data og lave rapporter, der afdækker markedspotentialer og sikrer forbedrede resultater for kunderne
- Koordinere nye opgaver og lave opfølgning på eksisterende opgaver med vores freelancere
Din profil:
Du trives bedst med struktur og effektive arbejdsprocesser og synes, at det er interessant at arbejde med større datamængder.
Din personlighed er formentligt analytisk og rationel - og du trives bedst i et professionelt miljø, hvor der er styr på processer og systemer.
Derudover har du interesse for markedsresearch, data og en naturlig flair for IT.
Du besidder en bred og generel viden om og interesse for erhvervslivet. Som person er det vigtigt, at du er nysgerrig, vedholdende og løsningsorienteret, samtidig med at du trives i et job med definerede arbejdsopgaver, rutinemæssige procedurer og daglige mål.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med at arbejde med data i systemer
- Er superbruger i Excel
- Er struktureret og detaljeorienteret
- Altid sikrer at opgaven bliver løst
Det er en fordel, hvis du:
- Har arbejdet med databaser
- Har erfaring med Salesforce, Hubspot, Dynamics 365 eller andre CRM-systemer
- Kender til visualiseringsværktøjer som Power BI, Google Data Studio eller lignende
- Har arbejdet med analyse af data
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med store ambitioner
- At blive en del af en virksomhed i vækst
- Personlig og faglig udvikling
- Gode arbejdsforhold og rammer lige ved Nørreport st.
- Sjove arrangementer og events
- Frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø med fleksible arbejdstider
Tiltrædelse: Efter aftale – hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat
Ansøgningsfrist: Vi kalder løbende til samtale
Arbejdssted: Nørre Voldgade 94, 1358 København K + Hjemmearbejde
(Direkte på Nørreport st.)
- Afdeling
- Market Research
- Lokationer
- København K
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

København K
Dette kan du forvente
-
Fleksible arbejdstider
-
Erfarende medarbejdere
-
Attraktiv løn
-
Valgfri pension og forsikring
-
Mulighed for at arbejde hjemmefra
-
Gode udviklingsmuligheder
-
Frokost- og frugtordning
-
Kollega-arrangementer
-
God kaffe
-
Og meget mere...
Hos Leadtime har vi et stærkt sammenhold og går gerne den ekstra mil for hinanden. Stærke relationer er vigtige for os – ikke kun med vores kunder, men også indbyrdes. Vi bruger hinanden til sparring, og lærer løbende af hinandens ekspertiseområder.
Mød et udpluk af medarbejderne
-
Noget af det allerfedeste ved at være i Leadtime er muligheden for at dykke helt ned i materien og virkelig nørde inden for ens felt. Det er fedt at mærke, at man udvikler sig hele tiden, og der har stort set ikke været én dag, hvor jeg ikke har lært noget nyt.
Julie
Google Ads-specialist (13 år hos Leadtime)
-
Jeg kan godt lide at arbejde hos Leadtime, da der er meget frihed under eget ansvar, masser af mulighed for at udvikle sig (personligt og fagligt) samt et virkelig stærkt fællesskab blandt kollegaerne.
Glen
SEO-specialist (10 år hos Leadtime)
-
Hos Leadtime har jeg friheden til at få arbejds- og privatliv til at gå op i en højere enhed, så længe mine resultater er tilfredsstillelse. Vores kultur skaber en enorm følelse af medejeskab, som driver mig til at blive bedre.
Kira
SEO-specialist (7 år hos Leadtime)
-
Der hvor jeg oplever den største forskel på Leadtime vs. andre bureauer, er at vi går et spadestik dybere og forstår kundens forretning. Herved bliver samarbejdet også andet end blot excel-ark og KPI'er. Hvilket helt sikkert har indflydelse på, at vi har mange kunder, der har været her +5 år.
Jacob
Partner (3 år hos Leadtime)
Om Leadtime ApS
Leadtime er et dedikeret performance marketingbureau, som har eksisteret siden 2008. Vi har været Google Premier Partner i mere end 12 år i træk og beskæftiger os med online markedsføring via SEO, Google Ads og SoMe-annoncering. Vi arbejder også med leadgenerering, hvor vi analyserer kundens behov, hjælper med at finde den rette målgruppe og herefter indsamler og leverer leads.
Vores kundeportefølje spænder vidt og bredt og inkluderer både danske og internationale virksomheder som Visit Greenland, Board Company, Kipling Travel mfl. Du kommer til at håndtere kunder med vidt forskellige målsætninger og budgetstørrelser.
Student Assistant – Market Research
Leadtime søger en studentermedarbejder, med gåpåmod og en stor interesse for data, processer og analyse. Du kommer til at indgå i et team af specialister i en virksomhed med fokus på udvikling
Indlæser ansøgningsskema